Menu
X

Halskov Vænge

Halskov Vænge - 6 stendysser og 72 gravhøje

Halskov Vænge drives og ejes af Naturstyrelsen.

Se film fra Halskov vænge: http://www.youtube.com/watch?v=knRSl0XZZVw&list=PL50BCBC61415F3A2B&index=15

 download folder om Halskov vænge : http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Vandretursfoldere/atilaa/Halskov.htm

Halskov Vænge er en af landets bedst bevarede fortidsmindeskove. På trods af sin beskedne størrelse, rummer skoven hele 6 stendysser og 72 gravhøje. Den store samling af fortidsminder giver skoven en helt særlig stemning som kalder på ærefrygt og eftertænksomhed.

Halskov Vænges 6 stendysser er bygget af bronzealderens bønder for ca  5500 år siden.

Stendysserne blev brugt til begravelser i hele bondestenalderen, og gravkammeret blev derfor ofte genbrugt.

Selve stendyssen kan være både rund og firkantet.

Skovens bedst bevarede stendysse, er en langdysse, som blev restaureret i 1981. Den vestlige ende har dermed igen fået sit oprindelige udseende.

Der et stort antal gravhøje i Halskov Vænge– hele 72. Gravhøjene blev fra bronzealderens slutning for 3000-2500 år siden, formentlig brugt til urnebegravelser.

Kun en af skovens gravhøje er blevet udgravet og indeholdt 3 grave. Man fandt bl.a. en bronzekniv ved udgravningen.

Gravhøjene ligger samlet i 3 grupper, hvor jorden ikke har været bearbejdet siden oldtiden.

Falsters største sten

I Halskov Vænge kan man opleve Falsters største sten.

Stenen blev bragt hertil for 15.000 år siden af isen.

På stenen, som går under navnet spejderstenen, er der to skåltegn. Disse helleristninger hører til blandt de ældste af sin slags her i landet, og er formentlig et slags frugtbarhedssymbol fra Bronzealderen. Stenens status som frugtbarhedssymbol, understreges af et sagn der fortæller, at stenen vender sig, når den lugter nybagt brød. Andre steder i landet findes lignende sagn, hvor man mod at ofre brød, forventede frugtbarhed på markerne. Når stenen vendte sig, betyder det at ofret var accepteret.

Spejderstenen, oprindelige navn er ukendt, men den har angiveligt fået sit navn fordi der har været afholdt spejderarrangementer ved stenen.

Vidste du ...

… at man helt frem til ca. 1700-tallet troede, at stendysser og gravhøje var de ”underjordiskes” bolig?

Frygten for disse ukendte væsner, har været med til at bevare mange af vore fortidsminder i flere århundreder.

De underjordiske, som ifølge den danske folklore, tæller vætter, nisser og dværge, betragtes som vogterne af de dødes steder samt af den vilde natur. Elverfolk knyttes også til gravhøje, hvor de har en forkærlighed for at danse om natten og i de tidlige morgentimer.

Aktiviteter



Museum

Halskov Vænge har sit eget lille museum. Du kan her se, hvordan gravhøjene og dysserne ser ud indvendigt.

På museet gives også et indblik i hvordan samspillet mellem de gamle træer og de mange insekter fungerer.

Madpakkehus

Ved skovens museum findes der et madpakkehus, hvor der er mulighed for at nyde den mednragte madpakke. Der er toiletfaciliteter ved madpakkehuset.

Madpakkehuset kan frit benyttes uden booking.

 Bålplads

Det er muligt at tilberede sin mad ved bålpladsen ved siden af madpakkehuset. Du skal medbringe eget brænde og grillrist.

Båpladsen kan frit benyttes uden booking.

 Bindebom til heste

Ved P-pladsen findes en bindebom til heste, hvis man ønsker at holde en hvilepause ved Halskov Vænge.

Vær opmærksom på, at det kun er tilladt at ride på skovvejen som fører gennem Skoven uf til Halskov Enge.

 Vandrerute

Ved P-pladsen starter en vandrerute, som leder den besøgende rundt i hele skoven. Ruten som er markeret med gule pletter, løber gennem området med fortidsminderne, ud til Halskov enge, forbi skovens museum og de højryggede agre og ender igen ved P-pladsen.

På din vej rundt i skoven lægger du måske mærke til de udskårne trædyr - men du skal have øjnene med dig.

Halskov Enge

Vandreruten leder den besøgende ud forbi Halskov Enge. I forbindelse med engen, kan Stenbakken opleves. Stenbakken illustrere hvordan et overdrev så ud i 1700-tallet, før bønderne fjernede stenene. Stenene som ligger på overdrevet, blev placeret her i 1990.

Højryggede agre

Hvis man ser på kort fra 1700-tallet, består Halskov Vænge på daværende tidspunkt af to mindre skove. Jorden omkring dem var landbrugsjord. Indtil 1800-tallet havde man lange smalle marker, som var adskilt af lavninger til at lede vandet bort fra markerne. Man tilstræbte dengang, at markerne skulle være så lange som muligt, da datidens tunge hjulplov var besværlig at vende.

Denne form for jordbrug kaldes for højryggede agre og det er endnu muligt at ane de ca. 10 meter brede marker i skovens nordlige del.

 Hulvej

Resterne af den gamle landevej mellem Halskov og Bregninge, - som blev benyttet for 200 år siden - kan stadig ses i skoven.

Hulveje skærer sig gennem landskabet, og er ofte opstået gentagen færdsel, så vejen har gravet sig ned i jorden.

 Vangeskel

Indtil 1796 dyrkede Halskovs bønder jorden i fællesskab. Der har i alt været 3 såkaldte vange, som har været adskilt af volde. Resterne af en af voldene, kan stadig anes.

Datidens bønder delte deres jord op i tre vange, hvor af kun de to blev opdyrket. Den tredje lå brak. Vangene var nogen gange opdelt i mindre enheder kaldet åse.

Halskov Vænges dyreliv

Tranen er en meget opsigtsvækkende fugl, som man somme tider kan opleve på engen ved Halskov Vænge. De langbenede fugle gæster af og til området i marts-april måned på vej til deres ynglepladser. I september måned, kan tranen ses igen, når den vender tranen tilbage til sit vinterkvarter i bl.a. Nordafrika.

Dans er et vigtigt element i tranens parringsspil. Fuglene ”danser” eller hopper rund med udbredte vinger, mens de af og til høfligt bukker for hinanden.

Tranen lever mest af planteføde, men supplerer i ny og næ kosten med insekter og smådyr.

I Danmark yngler tranen på ganske få og uforstyrrede steder.  Tranen yngler første gang når den er 4-6 år gammel, men formodes at kunne blive helt op til 20 år gammel!

Læs om traner i artsleksikonet

Grævling

Efter solnedgang kommer grævlingen frem fra sit skjul. Grævlingen vores største rovdyr og er let genkendelig med sin sorte og hvide maske.

Det sky dyr har sin bolig under jorden og selve graven er meget karakteristisk, med den dybe fure i den opgravede jord.

Grævlingen er et socialt dyr, som gerne lever i klaner af flere hunner - der kaldes søer. Hannen – ornen – lever en mere omstrejfende tilværelse, og der vil ofte kun være en orne i en klan.

Grævlingens unger – grise – fødes i perioden februar-marts måned, og bliver sammen med deres mor til slutningen af året.

Regnorme, insekter og ådsler udgør størstedelen af grævlingens føde, og den kaldes også for skovens skraldemand.

Læs mere om grævlingen i artsleksikonet

Lüneburger får

Halskov Vænge er Naturstyrelsens lüneburger fårs vinterkvarter.

Lüneburger fårene, som bruges til naturpleje, er meget nøjsomme, og kan trives på arealer med lyng og andre vedplanter, som eksempelvis birk. Fårene er også effektive bjørneklosbekæmpere.

De 30-40 kg tunge får, stammer fra den oprindelige fårerace, som levede i Nordeuropa i oldtiden.

Fårene som holder til i Halskov Vænge nedstammer fra Lüneburger får, som blev indkøbt til København Zoologiske Have i 1933.

Begge kønnene hos lüneburgerne har horn og racen er generelt ret sky og vil derfor holde en naturlig afstand til publikum og flygte hvis flugtafstanden ikke respekteres.

I træerne

I Halskov Vænge er skovens træer, døde som levende, hjem for mange smådyr og insekter. Over 800 forskellige insektarter er knyttet til egetræerne i skoven. Mange af insekterne har tilbragt deres tid som larve, i et af skovens døde træer.

Den store insektrigdom, afspejles også i de mange småfugle, som færdes i skoven. Stor flagspætte, blåmejse, bogfinke, gærdesmutte og spætmejse, er blot nogle af de småfugle, man kan iagttage på sin færden i skoven.

 På planterne

I Halskov Vænge, kan man se flere forskellige sommerfugle. Blandt de forskellige arter er: den brune og sorte admiral med de karakteristiske røde bånd på vingerne og den farvestrålende nældens takvinge. Den mere beskedent farvede grønårede kålsommerfugl findes også i Halskov Vænge.

I luften

Hvis du i Skovbunden finder en bunke omhyggeligt afplukkede fjern, er det sikkert duehøgen som har været forbi.

Duehøgen kan ses i hele Danmark, men holder sig gerne skjult. Den afslører sig dog af og til med sit kald; et nasalt gek gek gek.

Med sine korte vinger og sin lange hale, er duehøgen perfekt skabt til at navigere mellem skoven træer i jagten på sit bytte, som den dræber med sine kraftige kløer.

Byttet udgøres næsten udelukkende af fugle. Hunnen som er væsentligt større end hannen, kan tage byttedyr op til fasanstørrelse.

Hunnen lægger ca. 3 æg i marts måned og hun og siden ungerne, opvartes på reden af hannen som bringer hende et plukket bytte. Selve parteringen står hun selv for.

Det vurderes at der er omkring 600 par ynglende duehøge i Danmark.

 Planter i Halskov Vænge

Skovsyre (Oxalis acetosella)

I Halskov Vænge, vokser der meget skovsyre. Skovsyren trives bedst  under fugtige og skyggefulde forhold. Planten bliver gennemsnitligt ca. 10 cm høj og blomstrer i april-maj måned., med hvide blomster. Frøene sidder i en lille kapsel, som nærmest eksploderer ved berøring.

Skovsyre indeholder oxalsyre, som kan være giftigt, hvis det indtages i for store mængder.

Man kan anvende skovsyre i salat og tidligere har planten været anvendt som lægeurt.



Hvid Anemone (Anemone nemorosa)

Lige før og mens bøgen springer ud, blomstrer den hvide anemone. Planten, som gennemsnitligt bliver ca. 20 cm høj, træffes primært i løvskov og gerne på leret bund.

Anemonen formerer sig både med frø og med skud fra jordstænglen.

Selve planten er giftig, men råvildtet holder meget af rødderne og myrerne er begejstrede for anemonens frø, som indeholder et stof de godt kan lide.

Gamle træer

I Halskov Vænge, er der flere gamle og døde træer til stor glæde for skovens dyreliv. De gamle træer er bøge og ege, som for nogles vedkommende, var forholdsvis unge træer i 50 års alderen, da HC Andersen besøgte skoven d. 13 august 1850. 

Eg

Egen springer ud i midten af maj og dens frugter som kaldes agern er en kærkommen føderessource for skovens mus og skovskader. Egens bark indeholder store mængder garvesyre og har tidligere været anvendt i forbindelse med garvning af skind.

Bøg

Bøgen er et af vore mest almindelige løvtræer. Bøgen er et såkaldt skyggetræ, det betyder at skovbunden i en bøgeskov om sommeren er meget fattig på urtevegetation. Løvspring starter ofte i slutningen af april og bøgen kaster sine frugter– bog –om efteråret. Bøgens bog og egen agern kaldes for olden, og har tidligere været brugt til opfedning af svin.

Hassel

Hassel er en busk, som oftest bliver mellem 3-5 meter høj. Busken findes ofte som undervegetation i lyse egeskove og i hegn og skovbryn. Haslens nødder, som er omgivet af et lille hylster, begynder at modnes i august.

Hassel trives bedst på næringsrig bund, og bryder sig ikke om at jorden er for fugtig.

Kæppe fra busken har blandt andet været anvendt som tækkekæppe, ved etablering af stråtag.

Tidslinje

For 6000 år siden:
Danskerne bliver bønder. Stendysser markerer ejendomsretten til jorden og her begraves datidens ledere.

1300-1400 tallet:

De første landsbyer opstår langs Falsters kyst. Landbyboerne lever af deres landbrug og man rydder skov for at  øge dyrkningsarealet. Stendysserne og gravhøjene lades i fred, da man ønsker at holde sig på god fod med de underjordiske som man mener bebor dem.

 1600 tallet:

Falster tildeles enkedronningerne. Dronning Sophie, - Chr. IV’s mor - regerer i 43 år og beskytter skovene mod rydning.

 Ca. 1760:

Den danske statskasse er tom. J.F. Classen køber Corselitze, og Halskov Vænge bliver  til lystskov.

 1967:

Halvdelen af Halskov Vænges træer er bukket under for storme. Gravhøjene ligger skjult under det herskende kaos.

 1974:

Halskov Vænge  sættes til salg. Skoven fredes, og den nye ejer bliver staten, som rydder op i skoven, restaurerer fortidsminderne og begynder at pleje området med fåregræsning.

Praktisk information

Find vej
Halskov Vænge ligger på Østfalster nær Horbelev.

                                                         
Cykel: Fra Halskov Vænge er det muligt at komme til cykelruten
langs Falsters Østkyst.
Parkering: Der er en p-plads i skovens
østlige del.

 Færdselsregler i skoven – vis hensyn
Vi er mange som bruger naturen – på hver vores måde. Derfor er der
lavet en række regler for brug af naturen, så alle får en god
 oplevelse.


På cykel og hesteryg:
Du kan færdes til fods overalt i Halskov Vænge – også i fårefoldene.
Cykling og ridning i selve skoven er ikke tilladt. Der er gode
muligheder for at ride og cykle på
skovvejen ud til Halskov Enge og Bregninge.

 Med hund i skoven:
Hunde er velkomne i snor. Hvis du ønsker din hund skal have mulighed for at løbe frit, kan du besøge en af vores hundeskove, dog under forudsætning af at du har kontrol over den og kan kalde den til dig. Den nærmeste hundeskov findes i Hannenov Skov.                 

Fortidsminder:
Vær med til at bevare fortidsminderne, ved at vise hensyn, når du færdes ved dem.

Adresse

Halskov Vænge
Halskovvej 1
Horbelev 4871

Contact

Ruter

Search