Menu
X

Nykøbing F. Vandtårn / Udsigtstårn

Vandtårnet blev bygget i 1908, og var Danmarks første jernbetonbyggeri af den størrelse. Vandtårnet er 43 meter højt, der er 7 etager og 147 trin, og udsigtsplatformen er i 32 meters højde.

I 2008 overtog Multicentersyd driften af vantårnet, og har siden stået for en total modernisering af tårnet. Vandtårnet er nu en afdeling af produktionsskolen Multicentersyd.

På vandtårnets 4 udstillingsetager kan du se skiftende kunstudstillinger. Og fra tårnets top kan du se den fantastiske udsigt over hele Nykøbing F og Guldborgsund.

Vi har en dejlig og kreativ Café, hvor der er mulighed for at sidde og nyde friskbrygget kaffe og et stykke nybagt kage, - imens børnene prøver at udfolde deres kreative evner i vores lille tegnehjørne.

I Vandtårnets Café serverer vi også kolde og varme drikke, hjemmelavede sandwich og varme madtærter.

Vandtårnet er blevet byens Center for Kunst, Kultur og Turisme. Ud over skiftende kunstudstillinger afholder vi kulturelle arrangementer som: forfatteraftner, digtoplæsning, kunsthappenings, minikoncerter og foredrag.

Du skal være meget velkommen til at deltage i vores arrangementer og du kan finde os på vores Facebook side ”Vandtårnet Nyk F” og på vores hjemmeside ”www.vandtaarnet.multicentersyd.dk” hvor der løbende er opdateringer om vores arrangementer.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores smukke og hyggelige vandtårn.

Adresse

Nykøbing F. Watertower
Hollands Gård 20
Nykøbing F 4800

Ruter

Search