Menu
X

Stouby Mølle

Stouby Mølle som ligger i Stovby i nærheden af Væggerløse/Marielyst,  er en fredet stubmølle.
Den er nyopført i 1790 på toppen af israndslinien, som erstatning for en nedbrændt mølle.
 
Stouby Mølle menes at være Danmarks yngste og største stubmølle og er den eneste med to kværne og en skalkværn drevet af et stjernehjul. 

Møllen er udvidet med ca. 90 cm. for at give plads til den tredje kværn. I 1790 var der allerede opført hollandske møller i
Marrebæk og Idestrup.

Den store mølledag med folkelig underholdning, boder, folkemusik og jazz afholdes hvert 3.søndag i juni kl. 10.00 - kl. 17.00. Til dette arrangement er der gratis adgang.

Åbningstider:
Fra den 3. søndag i juni til sidste søndag i august ons. - tors.- fre.  kl. 12 - kl. 15, søndag kl. 12 - kl. 14.
Entré: 10kr for voksne, børn ifølge voksne: gratis.

Møllen kan beses indvendig på møllens åbningsdage og/eller efter aftale.

Møllen kører på mølledagen og enkelte andre dage, hvis vejr og vind tillader det. Der males ikke mel. Mølleboden har åben sammen med møllen. Her kan bl.a. købes kaffe, kage, øl, vand, is, mjød, honning, sennep, keramik, lædervarer, kosmetik m.m.

Kontakt uden for åbningstiden: Jens Hvolbæk 24890693

Adresse

Stovby Mill
Stoubyvej 19
Væggerløse 4873

Ruter

Search