Min fantastiske sommer 2015

Min fantastiske sommer 2015
19.02.2016
Posted by
Elise

I sommeren 2015 tog min veninde og jeg beslutningen om, at cykle fra København til Berlin. Vi er begge cykel entusiaster og ejere af gode racer cykler, men beslutningen om at bruge en del af sommerferien på en 700km lang cykeltur, var meget impulsiv.
Vi er begge meget travle mennesker i midten af 20'erne og har nok at se til i hverdagen. Vi faldt meget tilfældigt over snakken, om at cykle til Berlin og vupti, så var planlægningen begyndt.
Vi aftalte desuden med vores kærester, at de skulle flyve til Berlin og så mødtes vi dernede og holdte en uges ferie, når vores cykeleventyr var overstået. Det var en fed kombination, at vide at der ventede en uges god ferie, efter vi ville have slidt vores kroppe op over den næste lille uge.

Med vores vigtigste oppakning i rygsækken drog vi med toget til København, hvor eventyret skulle tage udspring. De første par timer på cyklerne fløj afsted, med sol i nakken og omringet af den smukkeste natur, var vi ikke i tvivl om at det var den rigtige beslutning, at tage afsted! Omkring Rødvig gjorde vi holdt, for at bade og vi var enige om, at det var længe siden at vi havde følt os så fri.
Det var ikke noget problem for os, at finde steder og overnatte. Vi havde planlagt godt hjemmefra og havde på forhånd udset os forskellige steder.

De sidste par dage på cyklen, ned igennem Tyskland kunne vi udentvivl godt mærke, at vores kroppe var trætte. Vores mentalitet og gode humør fejlede dog ikke noget, men vi var også så heldige, at solen skinnede på os de fleste dage og vi så ganske lidt til regnbyer.

Jeg vil klart anbefale folk, at overnatte på hostels, Bed&Breakfast eller hoteller. Vi selv, overvejede muligheden for at medbringe telt, men jeg er lykkelig for, at vi valgte rigtige senge og restituere vores kroppe i.

De vigtigste ting, jeg vil anbefale at medbringe er:
- En god cykelcomputer / GPS
- Tøj til ALT vejr
- Skiftesko (hvis du ikke har cykelsko)
- Invester i et par gode cykellygter
- En god drikkedunk
- Et GoPro kamera og GoPro tilbehør til cyklen (jeg købte mit her - http://www.evermart.dk/tilbehor-mounts-gopro ). Selvom kameraet ikke skal være tændt konstant, så er det bare mega fedt, at kunne vise dele af turen videre. Vi brugte den første aften på at vise billeder, videoer og fortælle historier til vores kærester da vi kom ned.
- Dit gode humør
- Vær 2 eller flere om oplevelsen. Vi har virkelig sat pris på, at kunne dele eventyret med hinanden. De lange stræk er bare hyggeligere med en kompagnon!